Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Damgården-Rågeleje,
afholdt på Søstjernen i Rågeleje 13. maj 2023
Der var 25 stemmeberettigede deltagere (fysisk til stede eller ved fuldmagt).
Thomas Bech blev valgt som dirigent, Søren Rinder som referent.
Der var enkelte bemærkninger til formandens beretning, bl.a. om græsslåningen af områdets rabatter.
Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.
Budgettet blev også godkendt. Der blev besvaret spørgsmål om bestyrelsens beslutning om at omlægge kontingentet mellem grundejerforeningens vejfond og drift.
Kontingent/vejbidrag i 2023 og 2024: 700/600 kr. i alt 1300 kr..
Ny bestyrelse: Umiddelbart ønskede kun Tove at stille op. Efter debat ønskede Thomas, Gert og Tove at stille op som midlertidig bestyrelse med henblik på at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, med det formål at gentage forsøget på at få valgt en bestyrelse.
Formanden fremhævede, at kommunen stiller krav om, at der skal være en bestyrelse. Hvis der ikke vælges en bestyrelse blandt grundejerne, så skal bestyrelses-funktionen varetages af en professionel administrator, hvilket vil betyde en sandsynligvis større kontingentforhøjelse.
Stig Hjarlvig fortsætter som revisor og Bent Ejvang fortsætter som revisorsuppleant.
Indkomne forslag: Søren Rinders forslag om beplantning af de brede græsrabatter langs Dams-åsen blev ikke vedtaget.
Per Nøhrs resolutionsforslag blev vedtaget.
Eventuelt: Der blev fremsat ønske om, at vejene vedligeholdes bedre, og at der gøres mere for at vedligeholde drænene langs vejene.