Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i
Grundejerforeningen Damgården-Rågeleje til afholdelse:
søndag den 31. maj 2026 kl. 10.00 på
Restaurant Søstjernen, Rågelejevej 155 i Rågeleje.
Dagsordenen jf. vedtægternes § 9:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Forelæggelse af det forløbne års reviderede regnskab til godkendelse
- Forelæggelse af bestyrelsens forslag til budget og kontingent for det kommende år til godkendelse
Bestyrelsen foreslår at kontingent og vejbidrag fastholdes på henh. 800 kr. og 700 kr. fra og med kalenderåret 2027 - Behandling af indkomne forslag, se venligst det indkomne forslag nedenfor.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen i henhold til vedtægternes § 5
- Valg af revisor eller revisorsuppleant i henhold til vedtægternes § 12
- Eventuelt
Vi gør opmærksom på, at formanden ikke er på valg og således fortsætter, at kassereren modtager genvalg og at næstformand Henrik Bomholt ligeledes modtager genvalg.
Vi henviser i øvrigt til foreningens hjemmeside: https://damgaarden-raageleje.dk/
Husk, at hvis du er forhindret i at deltage kan du give en fuldmagt til et andet medlem.
Vi opfordrer alle, der modtager denne indkaldelse i form af et fysisk brev om at oplyse en email adresse til foreningen, således at vi undgår den dyre og dårlige postservice fremover. Dette kan gøres ved at sende en email med angivelse af navn(e) og sommerhusadresse(r) til: kasserer@damgaarden-raageleje.dk .
Vel mødt!
Med venlig hilsen
på bestyrelsen vegne
Tove Nygaard Jensen Formand
P.S. Regnskab for 2025 og budget 2026 og 2027 i Arkiv 2026
________________________________________________________
Indkommet forslag
Forslag til opdatering af ordensregler – forklaring på hvorfor en opdatering giver mening / er nødvendig
Vores område er kendetegnet ved ro og godt naboskab – og det er netop dét, mange af os sætter stor pris på. Det er samtidig nogle af de kvaliteter, der gør området attraktivt og bidrager til at fastholde værdien af vores ejendomme.
Der stilles derfor forslag om at supplere den nuværende § 2 samt at tilføje en ny paragraf.
Formålet er ikke at begrænse almindelig brug af vores ejendomme, men at tydeliggøre nogle få, enkle principper, så vi også fremover undgår gener og bevarer den gode stemning i området.
Forslaget ændrer ikke på, hvad man må – det tydeliggør blot, hvad vi allerede forventer af hinanden, så vi kan bevare et roligt og attraktivt område.
Vi håber derfor på opbakning til forslaget på generalforsamlingen.
Forslaget er stillet af Pia Bentved og Thomas Bech, Steenleng-åsen 2.
I dag står der følgende i §2:
I perioden 1. maj – 30. september må brug af græsslåmaskiner og andre mekaniske eller elektriske redskaber (herunder motorsave), der frembringer støj, på søn- og helligdage kun benyttes i tiden 9 – 12 og på lørdage i tiden 9 – 18.
Udendørs aflytning af radio eller anden form for mekanisk musik må ikke være til gene for naboerne.
Forslag til opdatering af § 2:
Opdatering af §2
§ 2
I perioden 1. maj – 30. september må brug af græsslåmaskiner og andre mekaniske eller elektriske redskaber (herunder motorsave), der frembringer støj, på søn- og helligdage kun benyttes i tiden 9 – 12 og på lørdage i tiden 9 – 18.
Følgende gælder i øvrigt: Støj, herunder afspilning af musik og brug af forstærkede lydanlæg, må ikke være til væsentlig gene for naboerne.
Udlejning eller udlån må ikke ske på en måde, der kan medføre væsentlige gener for naboerne, herunder i form af ophold med festlignende karakter og høj musik.
Tilføjelse af ny §7 (tilføjelsen gør den eksisterende §7 til §8):
§8
Ved udlejning eller udlån af ejendommen skal grundejeren sikre, at lejere eller gæster gøres bekendt med grundejerforeningens ordensregler.
